Refræn #2

Jeg klunser mig vej til dig

benytter alle kneb 

Krydser grænserne 

Ingenmandsland er mit land 

Min nation smuldrer langsomt men sikkert

Stater går fallit ved synet af vores kærlighed

dagsgamle kroppe i ekstase over tidens begyndelse


Jeg kører på rutinen 


ord for ord


refræn efter refræn

Jeg optrævler fraser på vejen til dig

Korrigerer og efterser de sproglige 

afvigelser

abnormaliteter

fremmedheder 

krummelurer

finurligheder

specialiteter 

udmærkelser 

for dødvægt


Jeg destillerer mine fremskridt 

Dedikerer dem til dine øjnes skummen 

mit vids overmænd 

Fraktionsromance hensygner blottet og sky


Tomhed indfinder sig atter

som altid gammeldags passioneret og gråligt udtværet 

Fokus en umulighed 

Tiden standser 

gespenst dirrer  

Natdigt

Stille fanfarer bruser forbi mine vinduer

gør kulden overbærlig 

Du ridsede ukendte initialer i mit sinds porøse vægge

Savn i natten rinder ud

Det er sent nu

Vag fornemmelse af dig atter

En skimt i øjenkrogen vækker min forstyrrelse 

Gåtur i mørke

Ubehag

Smittefare 

Tankeeksplosion 

Alting farves synligt gult 

Jeg er ved randen af mine egenskaber

Stille fanfarer bruser forbi mine vinduer

Jeg fikserer dit smil

Ragekniv flænser iris

Forbudt fantasiemperi forfalder 

Mørke altid

Trodsighed takseres modigt 

Online fragment og mindelser om levet liv

Planeten forladt 

Mørke

Stille flankeres jeg til enden oprinder