Tid strækker 

forår forsvinder allerede

Mit haiku er itu

Mine hænder skælver 

Mine øjne forbitrers 

Lydene indskærper 

mit vid som er bestemt blåligt 

Dagsformen gullig 

lig solen på vej ned igen

Jeg vil have fnidder og fjant

bålfest og cigarer 

Høje personager på elegant facon

Mildest talt

Jeg aldres nu og ingen kan stoppe mig

Det behøves heller ikke

Der synes ikke at være skrifttegn nok i dette forbandede årtusinde

til at foranledige et kollaps af matchende rang

Forår forsvinder 

Sommer tager fart 

Efterår snart 

Vinter betvinger 

Jeg indfinder mine cirkler 

Tanken om vold forbipasserer snedigt 

og enestående 

Jeg hvæsser min cyklus 

mod årenes modløshed

Indgyder dig elskerens drist 

Fritager blikket dets anatomi 

Mineralminebørn vil også få deres drømme fortjent 

sandeligt