Stille nu

Opioidsøvn indleder natten barskt 

Omkringliggende temperamenter opildnes 

og ihukommer hver deres grammatiske forordninger

Jeg fluktuerer mellem stadierne i søvnangstens vældige skovbryn 

Rusker mig rundt og glemmer halvdelen allerede inden foretaget 

Pianissimomorgengryet bulner i horisonten

Det er sommer

Søvn får jeg ikke meget af disse dage 

det går ofte op i nattepjank og fadæser 

I stearinlysets skær formgives fremtiden grønligt

upåagtet dennes syntetiske klang 

Jeg indskærper en salve af ord som var det mine sidste

takketakketakketakke

Jeg ophører nu i drømmens favn

og goldt fremmed og tilpas roligt spyer jeg atter 

en transparent pointe mod nocuturnemaskinens midte

Jeg flakser sommerfuglelangt og nu optimistisk tavs mod tidens ende 

Alt opløses i et nu 

fikser min stilstand