Vi flankerer lydløst 

havet 

Forbipasserer langsomt 

brændingen 

Små skvulp skvulp foran og 

til siderne 

Vi kan mærke den skrøbelige blå kærlighed i hvert eneste af dem

Trakteres vel og bønhørligt 

Mine venners epicentriske bryskhed 

Kæresterne i solen bag murene i min drøm

Børns leg 

Latterens naturlighed over for evigheden

Guds forsvinden og tilbagekomst i min erindring

Dråbeformede ords tortur mod min rude en sen nattetime

i marts 

Flygtigheden ridser derude

Frygt

Fare

Total tilstedeværelse af absolutter

Lys forsvinder langsomt igen

dagene er svundne nu 

friktion afdæmpes blidt 

Opfatter på afstand altings ophør 

Vender mig bort

smiler jomfrueligt 

døser hen til verdens symfoni